- Rus
- Ukr
Völuspá
Источник: Norrœn Fornkvæði, Sophus Bugge, Christiania, P. T. Mallings Forlagsboghandel, 1857.
Публикация текста из Codex Regius MS No. 2365 4to.
1 Hliods[1] bið ec
allar kindir
meiri oc miɴi
mavgo | heimdallar[2]
vilðo[3] at[4] ec ualf[aᴉ][5]þr[6]
uel fyr[7] telia
forn | spioll fíra
þ[aᴉ] er fremst um man[8].
2 Ec man iotna |
ár um borna
þa[9] er fordom
mic fǫdda hofdo
nio man æc heima |
nío iviþi
miot uið mǫraɴ
fyr[10] mold nedan.
3 Ar uar alda
þar | er ymir bygði
vara sandr nę sęr[11]
ne sualar uɴir
iorð faɴz | ęva
ne upp himin
gap uar giɴvnga
eɴ gras hvergi.
4 Adr bvrs | synir
bioðom um ypðo
þeir er mið garð
mǫran[12] scopo.
sol scein | suɴan[13]
a salar steina
þa var grvnd groin
grǫnom lauki. |
5 Sol varp svɴan
siɴi mana
hendi iɴi hǫgri
vm himin iodyr[14] |
sol þat ne uissi
huar hon sali atti
stiornor þat ne visso
hvar | þęr staði atto
mani þat ne vissi
hvat hann megins[15] atti.
6 Þa gen|gengo[16] regin oll
ar[aᴉ]k stola
giɴhęilog god
oc vm þat gęttvz |
nott oc niþiom
n[aᴉ]fn vm gafo
morgin heto
oc miðian dag
vn|dorn oc aptan
árom at telia.
7 Hittoz æsir
a ida uelli
þeir | er h[aᴉ]rg oc hof
hatimbroðo.
afla l[aᴉ]gðo
[aᴉ]ð smiðoþo
tangir | scopo
oc tol gorðo.
8 Teflðo itvni
teitir voro
var þeim vettergis |
vant or gulli.
vɴz ɪɪɪ. qvomo
þursa meyiar
amatkar | mioc
or iotvn heimom.
9 Þa g. r. a. ar.
hverr[17] scyldi duerga |
drotin[18] scepia
or brimis bloði
oc or blam leɢiom.
10 Þar mot|sognir
mǫztr vm orðinn
dverga allra
eɴ dvriɴ aɴaʀ
þeir man|licon
morg vm gorðo
dvergar or iorðo
sem dvriɴ sagdi.
11 Nyi | oc niþi
norðri oc suðri
[aᴉ]stri oc uestri
alþiofr dvaliɴ.
biv|[aᴉ]ʀ bav[aᴉ]ʀ
b[aᴉ]mbuʀ nori
án oc anaʀ
ai mioðvitnir.
12 Veigr | oc gandalfr
vindalfr þraiɴ
þeccr oc þoriɴ
þror vitr oc litr[19] |
nár oc nyraþr
nv́ hefi ec dverga
regiɴ oc raðsuidr
rett | um talþa.
13 Fili kili
fvndiɴ. nali.
hepti. vili
hanaʀ svi|oʀ.
frar hornbori.
fręgr oc loni.
[aᴉ]rvangr. iari
eikins|cialdi.
14 Mal er dverga
idvaliɴs[20] liði
liona kindom
til lofa|rs telia.
þeir er sotto
fra[21] salar stæini
[aᴉ]rvanga si[aᴉ]tt
til | ióro valla.
15 Þar var dr[aᴉ]pnir[22]
oc dolgþrasir
hár h[aᴉ]g spori |
hlęvangr[23] gloi.
scirvir. virvir.
scafiþr. ai.
alfr oc yngvi |
eikinscialdi.
fialaʀ oc frostri
fiɴr oc giɴaʀ.
þat mvn vppi ||
meþan [aᴉ]ld lifir
langniþia tal
lofars hafat.
16 Vnz þriár[24] qvomo |
or þvi liþi
[aᴉ]flgir oc astgir
ęsir at hvsi.
fvndo alandi
litt | megandi[25]
asc oc emblo
orl[aᴉ]gl[áᴉ]sa.
[aᴉ]nd þ[aᴉ] ne átto
óþ þav | ne h[aᴉ]fðo[26]
la ne lęti[27]
ne lito goða.
17 Aund gaf oþiɴ
oþ | gaf hęnir
la gaf loðvʀ
oc lito goða.
18 Asc ueit ec standa |
heitir yɢdrasill
hárbaðmr ausiɴ
huíta aúri.
þaðan coma | d[aᴉ]ɢvar
þęrs idala falla
stendr ę yfir grǫɴ
vrðar brvɴi. |
19 Þaðan coma meyiar
margs uitandi
þriar or þeim sę
er und | þolli stendr
vrð héto eina
aðra verþandi
scáro asciði
scvld | ena þriðio.
20 Þęr l[aᴉ]g l[aᴉ]gðo
þęr líf kvro
alda bornom
ór|l[áᴉ]g seɢia.
21 Þat man hon folc uíg
fyrst iheimi
er gvll ueig |
geirom stvddv
oc ih[aᴉ]ll hárs
hana brendo.
22 Þrysvar brendo |
þrysvar borna
opt osialdan,
þo hon eɴ lifir.
23 Heidi hána | heto
hvars til hvsa com
uólo[28] vel spá
uitti hon ganda
seið | hon kvɴi
seiþ[29] hon leikɪɴ
ę var hon angan
illrar brvðar[30]. |
24 Þa g. r. a. a.
huart scyldo ęsir
afrað gialda
eþa[31] scyldo goðin | [aᴉ]ll
gildi eiga.
25 Fleygði oðiɴ
oc ifolc um sc[áᴉ]t
þat var eɴ folc | vig
fyrst ihęimi.
brotiɴ var borð uegr
borgar asa
knatto | vanir uigspa
uollo sporna.
26 Þa g. r. a.
hverir hefði lopt | alt
lęvi blandit
eþa ętt iotvns
oþs mey gefna.
27 Þorr eiɴ | þar var
þrvngin moði
hann sialdan sitr
er hann slict vm fregn
age|ngoz eiðar
orð oc sęri
mál [aᴉ]ll megin lig
er amedal fóro. |
28 Veit hon heimdalar
hlioð vm folgit
undir heiðvonom
helgom | baðmi.
á sér hon [aᴉ]saz
[aᴉ]rgom forsi
af ueði val f[aᴉ]drs
uit|oþ er en e. hvat.
29 Eín sat hon uti
þa er iɴ aldni com
yɢióngr | asa
oc i[aᴉ]go leit.
hvers fregnit mic
hvi freistiþ min
alt | ueit ec oðiɴ
hvar þv [aᴉ]ga[32] falt
ienom męra
mimis | brvɴi
dreckr mióð mimir
morgin hverian
af veþi v.
v. e. e. h. |
30 Valþi henne herf[aᴉ]ðr
hringa oc men
fe spioll spaclig
oc spa | ganda
sa hon uitt oc vm vitt
of verold hveria.
31 Sa hon valkyr|ior
vítt vm komnar
g[aᴉ]rvar at riða
til goðþioðar.
scvld | helt scildi
enn sc[aᴉ]gul [aᴉ]ɴor
gvɴr. hildr g[aᴉ]ndul
oc geir || sc[aᴉ]gul.
nv ero talþar
n[aᴉ]ɴor herians
gorvar at ríþa
grvnd | valkyrior.
32 Ec sa baldri
blodgom tivor
odins barni
or log | folgiɴ
stóð vm vaxiɴ
vollo[33] hęri
miór oc mioc fagr
mistilteiɴ. |
33 Varð af þeim meiði
er mer syndiz[34]
harmfl[aᴉ]g hęttlig
h[aᴉ]þr | nam scióta.
baldrs broðir
vár of boriɴ snęmma
sa nam oþins[35] | sónr
ein nęttr vega.
34 Þo hann ęva hendr
ne h[aᴉ]fuþ kembþi
aþr | a bál vm bar
baldrs andscota.
en friɢ um grét
ifens[aᴉ]lom
ua[36] | val hallar.
v. e. e. e. h.
35 Hapt sa hon liɢia
undir hvera lundi
lę |giarn lici
loca aþeckian.
þar sitr sigyn
þeygi vm sinom
ver | velglyioð
v. þ. e. h.
36 A fellr [aᴉ]stan
um eitr dala
s[aᴉ]xom[37] oc sverþom |
sliþr heitir sv.
stod fyr[38] norðan
aniþa vollom[39]
salr or gvlli
sin|dra ęttar.
enn aɴaʀ stoð
a okolni
bior salr iotvns
en sa brimir | heitir.
37 Sal sa hon standa
solo fiáʀi
na strondo a
norþr hor|fa dyʀ.
fello eitr dropar
iɴ vm lióra
sa er undiɴ salr
orma | hryɢiom.
38 Sa hon þar vaþa
þvnga str[áᴉ]ma
menn meinsvara
oc morð vargar[40]. |
oc þaɴ[41] aɴars glepr
eyra rv́no
þar sv́g niþ | h[aᴉ]ɢr
nái fram gengna
slęit vargr vera
v. e. e. e. h.
39 Avstr sát | in aldna
i iarn uiþi
oc fǫddi þar
fenris kindir.
verþr af þeim | [aᴉ]llom
eiɴa noccorr
tvngls tivgari
itrollz hami.
40 Fylliz fior|vi
feigra manna
ryþr ragna siót
r[aᴉ]ðom dreyra
svart var þa sol | scín
of svmor eptir
veþr oll valynd
v. e. h.
41 Sat þar a h[aᴉ]gi |
oc sló h[aᴉ]rpo
gygiar hirþir
gladr eɢþęr[42].
gól vm hanom
igagl | viþi
fagr r[aᴉ]dr háni
sa er fialaʀ heitir.
42 Gól um asom
gul|lincambi
sa uecr h[aᴉ]lþa
at hiarar at heriaf[aᴉ]drs.
eɴ aɴaʀ | gelr
fyr iorð neðan
sót r[áᴉ]þr háni
at s[aᴉ]lom heliar.
43 Geyr | garmr mioc
fyr gnipa helli
festr mvn slitna
eɴ fre|ki reɴa
fiolþ veit hon frǫða[43]
fram se ec lengra
vm rag|na r[aᴉ]c
r[aᴉ]m sigtyva.
44 Broþr mvno beriaz
oc at b[aᴉ]ɴom[44] | verþa
mvno systrvngar
sifiom spilla
hárt er i heimi
hór | domr micill
sceɢ[aᴉ]ld scalm [aᴉ]ld
scildir ro klofnir
vind[aᴉ]ld | varg[aᴉ]ld
aþr verold steypiz
mvn engi maþr
oðrom þyrma. |
45 Leica mims synir
eɴ miotvðr kyndiz
at en galla
gial||lar[45] horni
hatt blęss heimdallr
horn er alopti
męlir oðiɴ |
við mims h[aᴉ]fuþ[46] |
ymr iþ aldna tre
eɴ iótvɴ losnar
scelfr yɢdrasils
ascr st|andandi.
46 Geyr nv g.
47 Hrymr[47] ekr [aᴉ]stan
hefiz lind fyr
sn|yz iormvngandr
i iotvn moði.
ormr knyr vɴir
eɴ ari hl|accar
slitr nai nef f[aᴉ]lr
nagl far losnar.
48 Kioll feʀ [aᴉ]s|tan
koma mvno mvspellz
vm l[aᴉ]g lydir
eɴ loki styrir
fara | fifls megir
meþ freka allir
þeim er brodir
by leipz[48] ifór.
49 Hvat er | meþ asom
hvat er meþ alfom
gnyr allr iotvn[49] heimr
ęsir ro aþin|gi
stynia dvergar
fyr stein dvrom
veɢ bergs visir
v. e. e. h.
50 Surtr | feʀ svɴan
meþ sviga lęfi
sciɴ af sverþi
sol valtífa.
griot bi|org gnata
eɴ gifr rata
troþa halir helveg
en himin clofnar. |
51 Þa cǫmr hlinar
harmr aɴaʀ fram
er oðiɴ feʀ
við ulf vega |
en bani belia
biartr at surti
þa mvn friɢiar
falla angan | tyr.
52 Þa kǫmr iɴ micli
m[aᴉ]gr sigf[aᴉ]dur
víðaʀ vega
at val dy|ri.
letr hann megi hvedrvngs
mvnd vm standa
hiór til hiarta |
þa er hefnt f[aᴉ]dur.
53 Þa kǫmr iɴ mǫri
m[aᴉ]gr hlodyniar
gengr | oþins sonr
vid ulf vega
drepr hann[50] af moþi
miðgarz uęor |
mvno halir allir
heim stǫd[51] ryþia
gengr fet nío
fiorgyn|iar bvʀ
neppr fra naðri
niðs oqviðnom.
54 Sol ter[52] sortna |
sigr fold imar
hverfa af himni
heiðar stiornor.
geisar eími[53] |
viþ aldr nara
leicr har hiti
uið himin sialfan.
55 Geyr n. |
56 Ser hon upp koma
[aᴉ]ðro siɴi
iorð or ęgi
iþia grǫna.
falla | forsar
flygr [aᴉ]rn yfir
sa er afialli
fisca ueiðir.
57 Fiɴaz | ęsir
aiþa velli
oc vm mold þinvr
matkaɴ dǫma
oc a fimbvl[54] | tys
fornar rvnar.
58 Þar mvno eptir
vndr samligar
gvll|nar t[aᴉ]flor
igrasi fiɴaz.
þers i ardaga
attar hofðo. |
59 Mvno osanir
acrar uaxa
b[aᴉ]ls mvn allz batna
baldr | mvn coma.
bva þeir h[aᴉ]þr oc baldr
hroptz sigtoptir
vel val|tivar
v. e. e. h.
60 Þa kna hǫnir
hl[aᴉ]t viþ kiosa
oc byrir[55] | byɢia
brǫdra tveɢia.
vind heim vidan
v. e. e. h
61 Sal ser | hon standa
solo fegra
gvlli þacþan
agɪmlé
þar || scolo dyɢvar
drottir byɢia
oc vm aldr daga
ynþis niota. |
62 Þar kǫmr iɴ dimmi
dreki flivgandi
naþr fraɴ neþan
beʀ ser ifioþrom
flygr v[aᴉ]ll yfir
niþh[aᴉ]ɢr | nai
nv mvn hon[58] seyqvaz.
Noter:
[1] Med Ordet Hliods begynder Digtet paa øverste Rand af S. 1 i Hskr., H er rød og meget stor. Nogen Overskrift kan nu ikke skjelnes, og der har maaske aldrig været nogen.
[2] De fire sidste Bogstaver I heimdallar ere utydelige, navnlig er det usikkert, hvorvidt R harheimdallar eller heimdalar.
[3] For vilðo har R vil[ð.]o med en Prik oppe ved ð; sidste Bogstav er o, og ikke u.
[4] at, ikke it.
[5] Буквы в квадратных скобках подаются приближенно по виду к оригинальной букве, которую невозможно передать машинописно. - Илько Былэнко-Шумахэр.
[6] Skrevet ualf[aᴉ]þ’, hvilket maa opløses ualf[aᴉ]þr (ikke ualf[aᴉ]þur).
[7] I fyr staar ikke Prik over y.
[8] man, saa R, neppe manc
[9] þ[aᴉ] R, men v er underprikket som urigtig.
[10] fyr skrevet her, som almindelig hvor det forkortes, fv I R.
[11] sęr, ikke ser.
[12] mǫran, ikke mǫtan.
[13] suNan, ikke suNa.
[14] Over y I iodyr staar en Prik. (Bogstavtegnet betyder altsaa sikkert y, ikke u).
[15] mégins R, dog er Stregen over e ikke ganske tydelig.
[16] gen | gengo feilskrevet for gengo.
[17] hverr, ikke Hverr.
[18] drotin, ikke drottin.
[19] Efter litr er oc og et Navn udraderet.
[20] dvaliNs, ikke dvalins.
[21] fra er skrevet ved f med Forkortningstegn for ra over Linjen, men efter f følger desuden raskrevet fuldt ud.
[22] dr[aᴉ]pnir, ikke dr[aᴉ]pn.
[23] hlęvangr, saavidt jeg kan se, ikke hlevangr.
[24] þriár feilskrevet for þrir.
[25] I megandi er eg utydelige.
[26] I h[aᴉ]fðo er h og især [aᴉ] utydelige.
[27] I lęti er de to første Bogstaver ikke tydelige; ikke: lá þau ne áttu.
[28] uólo sér ud som úolo, men det var vistnok Skriverens Mening, at Stregen over Linjen (der her er anvendt uden tilstrækkelig Grund) skulde tilhøre o.
[29] seiþ, saavidt jeg kan sé, ikke seíþ’ hvad man har antaget for Accent, er nok kun en Hage ved þ,og det er en betydningsløs Plet, som man har ansét for Apostroph.
[30] brvðar skrevet þioðar, med brv skrevet over þioð.
[31] eþa her som stadig, hvor det forkortes, skrevet eþ’.
[32] Efter [aᴉ]ga er skrevet þitt, men dette er underprikket som urigtigt.
[33] vollo er vistnok, som Munch mener, blot en Skrivefeil for vollom, idet en Streg over den sidsteo er glemt.
[34] I syndiz er d’en skrevet til over Linjen.
[35] oþins skrevet med stor S.
[36] ua skrevet uorþr, med or og r underprikket, og med a over or.
[37] s[aᴉ]xom, saa ganske tydelig, ikke s[aᴉ]rom.
[38] fyr skrevet fuldt ud, ikke Prik over y.
[39] vollom skrevet fiollo med v over fi, som ere underprikkede, og Streg over o.
[40] Egentlig skrevet m (med Streg over) morð vargar | meins vara oc (saa feilagtig afdelt); men en Skraastreg med to Prikker under over morð, og en Skraastreg men én Prik under over meinsvise den rigtige Ordstilling.
[41] þaN egentlig skrevet þaNz, men z er, som det synes, overraderet (eller slidt?).
[42] over ę i eGþęr staar Accent i R.
[43] frǫða, ikke froða.
[44] b[aᴉ]Nom, ikke banom.
[45] galla, ikke gialla.
[46] Efter h[aᴉ]fuþ ere følgende Ord udraderede: ymr iþ aldna tre eN iotvN losnar scelfr.
[47] Intet Punkt over Hrymr, derimod er et Punkt sat over den forreste Krølle af [aᴉ] i [aᴉ]stan;Guðbrandr Vigfússon formoder, at Afskriveren har villet ændre [aᴉ]stan til vestan, men at han har glemt at indskyde e efter v.
[48] by leipz, ikke byleips.
[49] iotvn heimr, ikke blot heimr.
[50] hann skrevet h’.
[51] Over ǫ i stǫd staar Accent i R.
[52] ter, ikke tecr.
[53] eími, ikke eimr.
[54] oc a fimbvl, ikke: oc fimbvl.
[55] Der er ikke Prik over y i byrir; y er maaske her kun en egen Bogstavform for v.
[56] fra udvisket i R.
[57] niþa, saa R, skjønt den sidste Bogstav er noget utydelig, hvilket er foranlediget derved, at Skriveren først har skrevet en urigtig Bogstav og derpaa rettet denne til a; der skal ikke læsesniþiz.
[58] hon skrevet ho, hvilket ikke kan læses hann.